Hun ligger i sengen på de store mørkerøde fløjlsgardiner, som han fandt forleden i det gamle hus efter jordskælvet. Der sidder stadig lidt grus i sømmen, og duften af støv kildrer lige så stærkt, som da de afmonterede gardinerne og bar dem med hjem. Han står bag hovedgærdet, mens hun ligger som i en hængekøje i fløjlet. Varsomt trækker han stoffet op mod sig, nærmere og nærmere. Snart har de begge gjort sig fri af tøjet og begynder at gå på opdagelse i hinandens kroppe.